Se inspirations videoer
Hurtig levering på vandperler
Levering
1-6 hverdage
Gratis fragt på vandperler
Gratis fragt
ved køb over 200 kr
Kontakt Aquaperlen's kundeservice
71 99 23 25
Kundeservice tlf.

Orkideer og vandperler – hvordan du gør

Den vigtigste regel omkring orkideer og vandperler er: Gem aldrig rødderne væk nedenunder vandperlerne, men sørg for, at rødderne blandes med vandperlerne, ligesom da de stod i jord/barken, og sørg altid for, at nogle af rødderne kan få luft ovenover vandperlerne.

 

Det er meget nemt at håndtere det at skifte orkideerne fra jord/bark til vandperler. Først lader du vandperlerne stå i vand i 8-12 timer – evt. natten over så du er sikker på de har opnået maksimal størrelse. Derefter frigør du orkideens rødder fra jorden eller barken eller hvad den nu står i. Nogen gange kan det godt tage lidt tid, men jeg lærte hurtigt at rødderne godt kan tåle at man er lidt hård ved dem – med måde, altså 😉 Derefter rengøres rødderne og urtepotteskjuleren, fylder skjuleren godt op med vandperler, lad dog 1-2 cm være uden vandperler. Stik nu orkideen ned i, så rødderne bliver dækket. Hvis der er plads til det, kan du herefter godt fylde flere vandperler i, så de går op over kanten på skjuleren – men det er jo alt efter hvad man er til.

 

En god ide er, at have lidt færdige vandperler på lager i en lufttæt beholder, for så kan du efterhånden som vandperlerne bliver mindre komme lidt flere perler i, så den ser fin ud i lang tid. Når du løber tør for vandperler og dem i skjuleren er for små, kan du tage dem ud, skylle dem, lade dem stå i vand natten over igen og gentage genopfyldningen næste dag. Vi har altid en stor farvefast vase til at stå med gamle vandperler, så vi kan tage lidt derfra, som orkideen kan stå i den nat hvor vandperlerne genopfyldes, men ellers kan orkideen, efter vores erfaring, godt tåle at stå natten over uden jord, perler eller andet. Alternativt kan man også hælde vand direkte ned til perlerne i urtepotten om aftenen inden man går i seng, og så hælde det overskydende vand fra næste morgen. Gør det der er tættest på hvad du plejer at gøre. Det er jo meget forskelligt hvad man selv plejer at gøre, og hvad orkideerne kan holde til.

 

Nogle gange kan man komme ud for, at der enten kommer dyr, bakterier eller alger i vandperlerne. Mange har spurgt hvordan man skal håndtere dette problem, og det er faktisk nemt. Man kan komme problemet til livs ved, at vaske perlerne i sæbe. Det man gør er, at hælde perlerne op i en skål med varmt vand, kom opvaskemiddel i (ca 1 stk fuld), rør rundt og “gnub” let på perlerne, så man føler at man får det vasket af. Skyl nu perlerne helt fri for sæbe – og gerne skyl en ekstra gang for at være helt sikker, og kom dem ned til orkideen igen. Husk også at skylle rødderne på orkideen utrolig godt.

Uanset hvad er det en god ide, at gøre dette hver/hver anden måned. Det er ikke noget der behøver at tage lang tid, men det er altid en god ide, at sikre sig imod at der kommer nogen former for urenheder i perlerne.

 

Nogen gange kan orkideen godt have svært ved at stå “lige” når den ikke står i en urtepotte men kun i skjuleren. Men det er et spørgsmål om, at vælge den rigtige skjuler eller vase. Man er nødt til at prøve sig lidt frem, men når man finder den rigtige kombination, bliver man også virkelig glad for det. Det giver et helt andet spil i blomsten, med farverige vandperler fremfor en mørk jordbund.

 

Ønsker man at bruge det, kan man også komme gødning i. Hæld først gødningen ned til perlerne i skålen, og når gødningen er suget op, hældes vandet i. På den måde er man sikker på, at perlerne har optaget mest muligt gødning.

 

Læs her om Aquaperlens egen erfaring med orkideer og vandperler.